Crowdfunding er en særlig måde at finansiere projekter på gennem sit netværk. Der er ikke lavet særlige skatteregler for crowdfunding
Det er derfor de almindelige skatteregler, der gælder. Hvad det betyder skattemæssigt afhænger af hvilken type crowdfunding, der bruges. Det betyder derfor meget, hvilken type Crowdfunding der vælges, så der ikke kommer ubehagelige skattemæssige overraskelser hen ad vejen. Der er typisk 4 former for Crowdfunding.
Donationsbaseret Crowdfunding
Betalingerne anses som gaver, og bidragsyderne får ikke fradrag for deres betalinger. Modtageren skal senest to uger før indsamlingen går i gang anmelde donationen til Indsamlingsnævnet og typisk betale skat af beløbene. Er det en forening, der modtager beløbet, kan den både være skattepligtig og skattefri. Det er et kompliceret område, der kræver særlige undersøgelser.
Reward-baseret crowdfunding
Betalingerne modsvares af en ydelse eller et produkt (for eksempel en cd eller en billet til releaseparty). Betaleren får ikke fradrag og modtageren skal betale skat og muligvis også moms af beløbet. Skattemæssigt svarer modellen til et almindeligt salg af et produkt. Eventuelt underskud kan fratrækkes, hvis modtageren er selvstændigt erhvervsdrivende.
Låne-baseret crowdfunding
Låne-baseret crowdfunding bliver skattemæssigt betragtet som et almindeligt låneforhold, hvor betaleren stiller et beløb til rådighed for modtageren mod betaling af en rente. Renterne er skattepligtige for modtageren og fradragsberettigede for skyldneren.
Lån fra private skal ske via en crowdfundingplatform, der er godkendt af Finanstilsynet.
Viser det sig, at skyldneren ikke kan tilbagebetale lånet, har långiver fradrag for tabet på lånet (medmindre lånet er mellem nærtstående).
Er skyldneren en fysisk person, skal skyldneren som udgangspunkt ikke beskattes af den gevinst, der opnås ved ikke at kunne tilbagebetale lånet. Er låntager et selskab, er gevinsten ved ikke at tilbagebetale lånet, som udgangspunkt skattepligtig.
Aktiebaseret crowdfunding
Ved aktiebaseret crowdfunding kan private og professionelle investorer investere direkte i aktieselskaber mod at få del i en kommende fortjeneste eller aktier. Investeringerne foretages i unoterede aktier, der ikke er beregnet til at skulle omsættes.
Udbud af unoterede kapitalandele til en ukendt kreds af investorer er i dag reguleret af en række regler i den finansielle lovgivning, og kun virksomheder, der har tilladelse som værdipapirhandler, kan formidle køb og salg af værdipapirer.
Crowdfunding og peer-to-peer låneformidling (finanstilsynet.dk).
Iværksætteren og indehaveren af det selskab, der modtager bidragene, er også selv ejer og aktionær.
Betalerne tegner aktier, der ikke beskattes i aktieselskabet ved indskud – på helt almindelig vis. Betalingen er ikke fradragsberettiget for betaleren, men anses som en købesum for aktier. Aktiernes værdi svarer til betalingen.
Bidraget lægges til grund som anskaffelsessum, hvis indbetaleren senere afstår aktierne, eller hvis selskabet ophører. Her vil gevinst eller tab ved videresalg af de modtagne aktier være skattepligtige efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Relateret indhold
