Europæiske menneskerettigheder – på tværs

Formålet med denne artikel er at fremhæve eksempler på de mange danske retsområder, som de europæiske menneskerettigheder griber ind i

Strasbourg-Domstolens dynamiske fortolkningsstil i nutidens lys, kan i Danmark medføre resultater som ingen havde forestillet sig for over 60 år siden. 

Den Inkorporerede (1/7/1992) menneskeretskonventions (EMRK) og direkte anvendelige EU-grundrettigheders (EU Charter-EUC) øgede anvendelse i dansk administrativ praksis og ved danske domstole, vidner om øget opmærksomhed hos de forskellige aktører på disse internationale retskilders væsentlige betydning.

Folketingets Ombudsmand inddrager ofte disse internationale retskilder i hans sagsbehandling, kritik af og henstillinger til offentlige myndigheder. 

Retskildemæssigt kan man – populært – opstille retskilderne med Grundloven øverst, dernæst europæiske grundrettigheder, og endelig al anden dansk ret. 

Uanset EMRK med tillægsprotokoller og dynamisk konventionspraksis blev en vigtig del af dansk ret ved lov i 1992, har konventionsrettighederne med årene fået en “quasi -forfatningsretlig” karakter.

Med udgangspunkt i indholdsfortegnelsen til Ugeskrift for Retsvæsen gennemgår jeg nogle relevante retsområder, hvor europæiske grundrettigheder er og har været yderst relevante at påberåbe sig i Danmark.

Både privatpersoner og juridiske personer(virksomheder) er således beskyttede af menneskerettighederne. 

Udviklingen har især taget fart efter inkorporeringen i dansk ret af EMRK i 1992 og direkte anvendelse i Danmark af EUC siden 2000.

1.

I flere år var danske retsafgifter på kant med eller i strid med EMRK artikel 6, jf. artikel 13, på grund af afgifternes betydelige størrelser.

Mange private og fx mindre og mellemstore virksomheder kunne ikke betale de store retsafgifter og undlod derfor alene af den grund at anlægge principielle og andre retssager. 

Det krænkede deres ret til effektiv adgang til domstolene og ret til en retfærdig rettergang inden for en rimelig tid.

Både privatpersoner og juridiske personer(virksomheder) er således beskyttede af menneskerettighederne. 

Selv med retshjælpsdækning ville en dansk borger opbruge dækningen og undlod derfor ofte at få prøvet principielle retssager.

Folketinget vedtog derfor at ændre retsafgiftsloven og lægge et  loft på, hvor meget retsafgift,  der kunne opkræves af domstolene og dermed af Staten. 

I dag kan der maksimalt opkræves 75.000 kr i retsafgifter uanset påstandsbeløbet udgør fx 5 mio kr.

Ved berammelse af hovedforhandling skal betales en berammelsesafgift, der er  lig med retsafgiften. 

Op til 50.000 kr. betales 500 kr.

Over 50.000 kr. betales yderligere 250 kr plus 1,2 % af det overskydende beløb udover 50.000 kr., maximalt 75.000 kr. 

I sager om fx myndighedsudøvelse betales kun 2.000 kr.

2.

For lange sagsbehandlingstider i det offentlige og i retssystemet har, siden Danmark blev dømt i Strasbourg ( fx Bløder-sagerne og Hauschildt sagen), medført nye regler, hvor berørte personer i fx familieretlige sager, sociale sager, arbejdsskade- og personskadesager, bodelingssager, skifteretssager, straffesager og civile sager kan kræve kompensation for myndigheders “smøl og nøl”. 

En betingelse er dog, at det ikke udelukkende kan bebrejdes den part, der kræver kompensation, at vedkommendes  adfærd og aktivitet har været medvirkende til at forlænge sagsbehandlingstiderne ud over det påregnelige og rimelige.

Der er fx grænser for, hvor længe en person kan være sigtet uden afklaring af, om tiltale vil blive rejst. 

Parter i civile sager og straffesager kan forlange berammelse af hovedforhandling, hvis deres sager trækker urimeligt længe ud.

Domstolene i civile sager skriver altid  til parterne, at de også har et (med)ansvar for, at retssagerne afgøres inden for rimelig tid. 

3.

Straffesager  om ærekrænkende ytringer (injurier) skal også fortolkes dynamisk og i nutidens lys efter konventionspraksis om EMRK artikel 8 og 10. 

Dansk straffelov er på dette punkt antagelig ved at blive afløst af konventionsdomme  fra Strasbourg om beskyttelse af ære og omdømme. Straffelovens ærekrænkelseskapitel stammer fra 1930.

4.

Sager om forældremyndighed  og fx tvangsanbringelse af børn uden for hjemmet skal også ske med respekt af EMRK artikel 8 – udover de familie- og socialretlige lovregler.

5.

Afslag på fx (førtids)pension kan udgøre en krænkelse af ansøgers ejendomsret som beskyttet af EMRK artikel 1 i tillægsprotokol 1. 

6.

Indirekte diskrimination mellem danske statsborgere ved familiesammenføring krænker artikel 8, jf. artikel 14, se Storkammerdom fra Strasbourg af 24/5/2016, som jeg vandt for nogle klienter.

7.

Miljø- og planlovgivning skal også fortolkes dynamisk i nutidens lys og  i lyset af artikel 8 m.fl. 

De støjende Metrobyggerier er et godt eksempel på EMRK’ relevans i tillæg til fx naboretlige grundsætninger og lovgivning om støjgrænser. 

8.

En juridisk person ,fx et børsnoteret selskab, vil kunne påberåbe sig EMRK i tilfælde af nationalt smøl med at inddrive selskabets betydelige tilgodehavender af vigtig betydning for kursen op selskabets aktier. 

Ledelse og aktionærer har således i en europæisk klagesag fået torterstatning for den uvished, angst, frustration og stress, som den langvarige og uafklarede fogedsag påførte selskabet, ledelse og aktionærer.

Selskaber kan derfor – ligesom en privatperson – være ofre for krænkelser i andre relationer fx ved lovindgreb, der rammer skævt og uproportionalt og måske forskelsbehandler selskaber usagligt. 

9.

Mediers ytringsfrihed er beskyttet efter EMRK, artikel 10, men skal afvejes over for hensynet til andres ære og omdømme som beskyttet af straffelov og EMRK artikel.

10.

Retten til eget billede og image er også beskyttet under EMRK. 

11.

Skatter og afgifter kan være omfattet, hvis fx straffesager herom ikke føres under iagttagelse af EMRK’ retssikkerhedsgarantier. 

Men skat og afgift er i sig selv p.t. ikke omfattet af EMRK. 

12.

Arbejdsret og fagforeninger er omfattet af EMRK. 

Danske eksklusivaftaler blev således underkendt i Strasbourg som værende i strid med artikel 11.

13.

Sportsret omfattes. 

14.

Databeskyttelse omfattes. 

15.

Sager om EU, immigration, udvisning, sundhed og ældrepleje har også været forelagt i Strasbourg. 

Europæiske menneskerettigheder går derfor mere og mere på tværs af flere og flere retsområder.

Det gælder derfor om at have indsigt i og blik for, hvornår disse vigtige internationale retskilder med fordel for en krænket part og/eller selskab skal påberåbes i Danmark. 

Overser man dette, er det for sent at klage til Strasbourg bagefter.

Strasbourg- Domstolen er nemlig ikke en 3. eller 4. instans, der kan ændre realiteten i en endelig dansk dom. Klagesystemet er og forbliver subsidiært i forhold til danske myndigheder og domstole.

Med Københavnererklæringen af 12. april 2018, har 47 lande været med til at forhandle en aftale på plads omkring nye reformer af det europæiske menneskerettighedssystem.
Du kan også læse mere om Københavnererklæringen via bloggen Strasbourg Observers HER.
Og læs mere omkring Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol HER

Skrevet af erhvervs– og procesadvokat (H) Steen Petersen.