Pexels rdne stock project 5637541

Et ”Ja” i kirken eller på rådhuset er ikke altid nok til, at I har sikret hinanden bedst muligt. Mange glemmer det juridiske aspekt af at være ægtefolk

Når I er gift, arver I ikke nødvendigvis alt efter hinanden, når den ene dør.

Såfremt I har børn vil det være sådan, at børnene skal arve halvdelen efter den førstafdøde, medmindre længstlevende har mulighed for at sidde i uskiftet bo. Arven til børnene skal som udgangspunkt betales med det samme efter førstafdøde.

Den efterlevende ægtefælle risikerer dermed at skulle sælge det fælles hus, sommerhus eller andet for at betale arv til børnene.

Arveloven giver mulighed for, at I med et testamente kan lave en anden fordeling mellem børn og længstlevende ægtefælle, således at ægtefællen arver mest muligt efter førstafdøde.

Mulighed for uskiftet bo

En anden mulighed er, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Det er dog kun muligt at sidde i uskiftet bo med sine egne børn. Det betyder, at længstlevende ikke automatisk kan sidde i uskiftet bo med særbørn (dvs. børn efter din ægtefælle fra et tidligere forhold). Det kræver at særbørnene giver samtykke, hvis den længstlevende gerne vil sidde i uskiftet bo.

Hvis I opretter et testamente, hvor længstlevende arver mest muligt efter førstafdøde, er der ofte ikke behov for uskiftet bo og dermed særbørnenes samtykke hertil.

Såfremt I lever i en sammenbragt familie, kan der være behov for at se nærmere på børnenes arvefordeling. Din ægtefælles særbørn får ikke automatisk del i den formue, som du efterlader dig. Hvis du ønsker det, kræver det et testamente.

Særeje og forældremyndighed

Med et testamente kan I også bestemme særeje for jeres børns arv. Hvis jeres børn er gift og derefter bliver skilt, skal jeres svigerbørn som udgangspunkt have halvdelen af arven i forbindelse med skilsmissen. Det kan I ændre med et testamente, således at børnenes arv skal være deres særeje i et ægteskab og dermed ikke deles ved en separation eller skilsmisse.

Endelig har I mulighed for med et testamente at få medindflydelse omkring jeres børns forældremyndighed, hvis I dør begge samtidigt. Gennem et børnetestamente kan I lave en henstilling til Statsforvaltningen om, hvem der skal have forældremyndigheden over jeres børn, hvis I begge går bort samtidigt.

For at sikre den bedst mulige rådgivning og vejledning, er det vigtigt at I henvender jer hurtigst muligt, så I er sikret en professionel rådgivning og derved undgår ufordelagtige beslutninger.

Har du spørgsmål til ovenstående eller spørgsmål i øvrigt kan du kontakte advokat Sajitha Sureshkanna, Baker Tilly Legal Advokatfirma.

Læs mere om
Kontakt
Photo of Tine Elise Kristensen
Tine Elise Kristensen
Advokatfuldmægtig

Relateret indhold

Artikel Private
Tine Elise Kristensen • 1. dec. 2024
Artikel Marketingret
Tine Elise Kristensen • 29. nov. 2024
Artikel Erhvervsret
Thomas Grue Baruch • 6. nov. 2024
Artikel Selskabsret
Nicholas Ørum Keller • 30. okt. 2024
Artikel M&A Retssager / Voldgift
Nicholas Ørum Keller • 15. okt. 2024
Artikel Ansættelsesret
Nicholas Ørum Keller • 2. jan. 2024
Artikel Dødsbobehandling Arv og testamente
Tine Elise Kristensen • 2. jan. 2024
Artikel Selskabsret Ansættelsesret
Nicholas Ørum Keller • 2. jan. 2024
Artikel Ansættelsesret
Nicholas Ørum Keller • 12. dec. 2023
Artikel Erhverv
Nicholas Ørum Keller • 6. dec. 2023