Lidt om straffelovens injurie/ ærekrænkelsesbestemmelser og forholdet til Den europæiske Menneskeretskonvention (EMRK) artikel 10
Injuriesager behandles ved de civile domstole som private straffesager.
Der er privat påtale.
Fristen for at anlægge sag er 6 måneder fra det tidspunkt, hvor de hævdede injurier er fremsat og udbredt i forhold til den fornærmede.
Tøver eller smøler den krænkede part i mere end 6 måneder, forældes sagen.
Efter inkorporering af EMRK i dansk ret 1/7/1992 skal også straffeloven – som anden dansk lovgivning – fortolkes dynamisk og i nutidens lys i takt med nye domme fra Strasbourg og den almindelige samfundsudvikling.
Hvornår er der tale om injurier?
Æresbegreber fra 1930 er ikke sammenfaldende med æresbegreber i 2014.
Udtryk og adfærd er forskellig fra ung til ældre.
Et vist frisprog kan tolereres i en personkreds, men ikke i andre kredse.
Det skal huskes, at EU Charteret om grundlæggende rettigheder er direkte anvendelig i EU staterne og derfor også kan inddrages i injuriesager.
Disse internationale retskilder har betydet en større vægtlægning af hensynet til ytringsfriheden på bekostning af tidligere tids vægtlægning af hensynet til det krænkede individ eller virksomhed.
Der er dog ikke frit slag for at fornærme og krænke andre.
En vis mængde overdrivelse og provokation samt særligt frisprog kan undertiden tolereres.
Ironi kan være en injurie ( “hædersmand”).
Med nutidens teknologi er mulighederne for at fremsætte og udbrede fornærmelser steget betragteligt (Facebook, Twitter, chatblogs m.fl.).
Det centrale er alene, om udsagn og adfærd efter almindelig bedømmelse har været egnet til at virke som ærekrænkelser.
Om den fornærmede er blevet krænket er ikke relevant.
Der kræves forsæt til at realiserede gerningsbeskrivelsen i injuriebestemmelserne.
Der kan idømmes bøde og fængsel i op til 4 måneder samt ved bagvaskelse kan straf stige til 2 år.
Man sondrer normalt mellem ringeagtsytringer og sigtelser, der er egnede til at nedsætte den fornærmedes omdømme og ære i medborgeres agtelse.
En persons ære er både æresfølelse (selvagtelse) og omdømme (det gode navn og rygte).
Der sondres desuden mellem faktumbaserede udtalelser og subjektive værdidomme.
Det ligger fast, straffelovens p.267 ikke kan bruges til at straffe udtalelser, der alene er udtryk for en subjektiv værdidom, fx at A er en værdiløs politiker.
Særlige persongrupper
Afhængig af hvilken position, man indtager i samfundet, må fx politikere og andre, der ofte optræder i en offentlig – og måske ophedet – samfundsdebat, være forberedt på at have en bredere ryg og større tolerance end andre overfor kritiske udtalelser- endog chokerende, provokerende, fornærmende og stødende udsagn.
Men igen: Der er ikke carte blanche til at svine andre til -vedholdende og systematisk.
Journalister har som ” public watchdogs” en videre ytringsfrihed, men de må omvendt ikke begå strafbare forhold for at opfylde deres rolle som ” public watchdogs”.
Advokaters procedure i retten har også vide ytringsrammer.
Erstatningsansvarsloven p. 26 indeholder bestemmelser om tort som supplement til straffelovens regler om freds- og ærekrænkelser.
Alternativ konfliktløsning
Det er vigtigt at fremhæve, at der aldrig er klare vindere og tabere i injuriesøgsmål, der måske skal vare flere år i retssystemet.
Det, der måske var gået i glemmebogen – internt og eksternt – bliver nu hvirvlet op i en retssag med adgang for offentligheden.
Nogle gange kan det lille ord: “Undskyld” lukke en sag hurtigt.
Eller retsmægling kan gøre det samme.
Injuriesager kan derfor ofte virke som en boomerang.
Det koster på alle fronter at have æren i behold og kræve oprejsning.
Tiden læger heldigvis alle sår, men det er altid en fornuftig og moden overvejelse, om man som fornærmet og ærekrænket vil udstille sine “sår” i en offentlig og måske langvarig retssag.
Advokat(H) Steen Petersen er bl.a. en erfaren procesadvokat, der rådgiver private og virksomheder om deres retstilling og forligsmuligheder.
Relateret indhold
