Pexels cottonbro studio 5146889

Sagen er Bøf-“Jensens” som varemærke og forretningskendetegn

Steen Petersen 4. feb. 2016

Højesteret fandt i dom af 19/9/2014, at Jensens Fiskerestaurant i Sæby ikke måtte bruge navnet “Jensens” i sin firmabetegnelse, som varemærke eller i sin markedsføring

Det var forveksleligt med “Jensens Bøfhus.”

Sæby firmaet blev idømt at betale et vederlag på 200.000 kr. til Jensens Bøfhus og sagens omkostninger for begge retter.

Sø- og Handelsretten var kommet til et modsat resultat, hvorefter Jensens Bøfhus ikke kunne erhverve eneret på navnet “Jensens”.

Sø – og Handelsretten havde dog forbudt Sæby- restauranten at anvende logo, som var i strid med de logos, som Bøfhuset i 1996 havde fået registreret som varemærker inden for fødevarer og lignende varemærkeklasser.

Det fremgår af højesteretsdommen, at Jensens Bøfhus markedsførte sig fra 1999 både i Danmark og udlandet og løbende etablerede landsdækkende restauranter under dette navn.

Restauranten i Sæby startede op i 2001 og tog firmanavn efter ejeren, Jacob Jensen, som var kapitalejer i hans selskab.

I 2012 rettede ejeren af Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen, henvendelse til Jacob Jensen og bad ham ophøre – fysisk, digitalt og på anden måde – med betegnelsen “Jensens Fiskerestaurant”.

Han anførte, at man som kunde kunne forveksle de 2 virksomheder, der var inden for samme branche.

Desuden anførte han, at Jacob Jensen i Sæby udnyttede det omdømme og det særpræg, som Jensens Bøfhus havde oparbejdet og indarbejdet siden opstarten i 1999- i Danmark og udlandet.

Højesteret fandt ikke, at Jensens Bøfhus ved først at reklamere i 2012 havde udvist retsfortabende passivitet.

De 5 dommere fandt heller ikke, at undtagelsen i varemærkeloven om fysiske personers eneret til eget person- og efternavn kunne udstrækkes til en kapitalejer i et selskab.

Til brug for Højesterets behandling havde Jensens Bøfhus fremlagt et kendskabs og associeringsanalyse fra Gallup, der bl.a. viste, at de fleste, der hørte om ” Jensens” forbandt det med Jensens Bøfhus, salatbar, pizza mv – og måske kun 2 % forbandt det med ” Jensens” Fiskerestaurant i Sæby.

Højesteretsdom: Link 

Artiklen er skrevet af den erfarne proces- og erhvervsadvokat Steen Petersen, der har ført flere retssager om emnet og forhandlet forlig i tilsvarende sager. 

Retssager / Voldgift

Hvis I har brug for hjælp i forbindelse med en retssag/voldgift. Fx sagsanlæg, stævning, retsmægling, syn&skøn, bevisindhentning etc.

Kontakt
Photo of Steen Petersen
Steen Petersen
Advokat (H)

Relateret indhold

Artikel Private
Tine Elise Kristensen 1. dec. 2024
Artikel Marketingret
Nicholas Ørum Keller 29. nov. 2024
Artikel Erhvervsret
Thomas Grue Baruch 6. nov. 2024
Artikel Selskabsret
Nicholas Ørum Keller Thomas Grue Baruch 30. okt. 2024
Artikel M&A Retssager / Voldgift
Nicholas Ørum Keller Thomas Grue Baruch 15. okt. 2024
Artikel Ansættelsesret
Nicholas Ørum Keller 2. jan. 2024
Artikel Selskabsret Ansættelsesret
Nicholas Ørum Keller 2. jan. 2024
Artikel Dødsbobehandling Arv og testamente
Tine Elise Kristensen 2. jan. 2024
Artikel Ansættelsesret
Nicholas Ørum Keller 12. dec. 2023
Artikel Erhverv
Nicholas Ørum Keller 6. dec. 2023